88 millioner. Det er beløbet, som sundheds- og ældreminister Sophie Løhde og partierne bag finansloven 2016 har sat af til at udbrede erfaringerne og metoderne fra Sikkert Patientflow til flere akutsygehuse.

- Kampen mod overbelægning handler ofte om arbejdstilrettelæggelse og et konstant fokus. Og med akutpakken får sygehusene en række redskaber, der kan gøre noget grundlæggende ved problemet, siger Sophie Løhde i pressemeddelelsen fra sundheds- og ældreministeriet.

Akutpakken fordeler 415 millioner kroner på flere initiativer, som sammen skal nedbringe overbelægningen på sygehusene.