- Anyone who wants to bring about changes has to be ready to break the rules.

Sådan lyder sloganet for School for Healthcare Radicals, som det engelske National Health Service (NHS) står bag. En bevægelse, der har fået stor international opmærksomhed og udbredt deres digitale undervisning til 10 lande. På en heldags workshop på Patientsikkerhedskonferencen vil Jackie Lynton og Jodi Brown fra School for Healthcare Radicals undervise i de metoder, bevægelsen benytter.

- Undervisningen har inspireret sundhedsprofessionelle og ledere rundt omkring i verden til ikke at acceptere status quo men tage initiativ til forbedringer i forskellige sundhedssystemer og  opbygge alliancer på tværs af systemer, forklarer Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

”Vi skal forbedre det system, vi er en del af”
En af den, der har sat gang i en bevægelse i det danske sundhedsvæsen, er Camilla Rathcke. Hun har som formand for Yngre Læger lanceret initiativet ’Det gode patientforløb’, som hun vil fortælle om på workshoppen.

- Sundhedsvæsenets store fokus på produktivitet er begyndt at slide på patientoplevelsen og kvaliteten, hvilket betyder, at de yngre læger møder frustrerede, skeptiske og mistroiske patienter. Videt kan fortsætte på denne måde. Vi vil noget andet. Vi vil skabe en forandring i sundhedsvæsenet, fortæller Camilla Rathcke og understreger:

- Hver eneste dag skal vi som yngre læger være med til at forbedre det system, vi er en del af. Vi skal kigge kritisk på, om vi har struktureret vores arbejde hensigtsmæssigt for patienterne. Og her er det vigtigt, at hver enkelt læge også selv tager ansvar for forandring, også selvom forandring er vanskeligt. Det er en del af en større kulturindsats, som skal bæres igennem over længere tid.

 Over 500 mennesker har tilmeldt sig Patientsikkerhedskonferencen, som foregår den 27.-28. april 2015 på Scandic Copenhagen.